Testamente

Hvem arver, hvis der ikke er oprettet testamente

Hvis der ikke er oprettet testamente, er det reglerne i Arveloven, der bestemmer hvem der arver efter dig. Selvom du er tilfreds med fordelingen efter Arveloven, kan du dog stadig have glæde af et testamente. I et testamente er det f.eks. muligt at bestemme, at arven efter dig skal være særeje. Hvis arven efter dig bliver særeje, betyder det bl.a. at dine svigerbørn ikke får del i arven efter dig ved en skilsmisse fra dit barn.

Hvis afdøde har en ægtefælle, arver ægtefællen halvdelen, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger – det vil sige børn eller børnebørn og så fremdeles.
Hvis afdøde ikke havde børn eller børnebørn arver ægtefællen det hele.

Arveloven inddeler arvingerne i tre klasser. Hvis der er arvinger i 1. arveklasse arver disse. Hvis der ikke findes arvinger i første arveklasse går man videre til 2. arveklasse og dernæst 3. arveklasse.
– 1. arveklasse: Afdødes børn. Hvis et barn er død træder dets børn i dets sted og på samme måde arver oldebørn osv. Hvis der er en ægtefælle deles arven med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til de øvrige livsarvinger
– 2. arveklasse: Afdødes forældre, som arver hver deres halvdel. Hvis en eller begge forældre er døde, er det forældrenes øvrige børn, der træder i den pågældendes sted og på tilsvarende måde fjernere livarvinger.
– 3. arveklasse: Afdødes bedsteforældre. Arven deles ligeligt mellem bedsteforældrene på faderens side og bedsteforældrene på mødrene side. Hvis en af bedsteforældrene er død, træder dennes børn i deres sted, men ikke fjernere livsarvinger. Dette betyder at afdødes onkler, tanter, mostre, fastre og så fremdeles kan arve, mens fætre og kusiner ikke kan arve efter loven.

Er der ingen arvinger i 1.- 2.- eller 3. arveklasse eller testamente går arven til den danske stat.

Hvem har brug for et testamente

Alle der ejer aktiver, kan få fordele ved at oprette et testamente. I takt med at der findes flere sammenbragte familier, er der mange, der ønsker en anden fordeling af arven, end den der finder sted efter Arveloven. Der er dog nogle begrænsninger i Arveloven over, hvordan man kan råde over sin arv. Dette afhænger af, om man har børn og/eller er gift:

Ugift uden børn

Hvis du ikke er gift eller har børn, kan du helt frit fordele arven i dit testamente. I tilfælde af at der ikke er oprettet testamente, er det som udgangspunkt dine forældre der arver dig, og hvis én eller de begge er døde, dine søskende. Dine søskende skal dog betale en højere boafgift end dine forældre. Det kan være fordelagtigt at begunstige en velgørende organisation, godkendt af skatteministeriet, hvis du i testamente vil lade dine søskende eller ubeslægtede arvinger begunstige. På denne måde bliver afgiften til staten formindsket, uden at det går ud over arven til f.eks. dine søskende.

Ugift med børn

Hvis man har børn, kan man bestemme frit over ¾, af den arv man efterlader sig. Den sidste ¼ del er tvangsarv som går til børnene. Hvis man ikke laver testamente, går hele arven til afdødes børn. Selvom man ikke ønsker at efterlade arv til andre end sine børn, kan det være fordelagtigt at oprette et testamente, hvori man gør arven til særeje. Dette betyder at svigerbørn ikke vil få del i arven ved en eventuel efterfølgende skilsmisse.

Samlevende

Hvis man ikke er gift, men har en samlever, kan man sikre sin samlever gennem et udvidet samlevertestamente. Din samlever arver ikke automatisk efter dig – uanset i hvor lang en årrække i har boet sammen. Derfor er det nødvendigt at oprette et testamente for at dette kan ske. Hvis ikke der er oprettet testamente vil din samlever ikke få del i arven. Arven vil i stedet gå til dine børn. Hvis du er barnløs, vil arven blive fordelt i 2. eller 3. arveklasse (forældre og bedsteforældre), som beskrevet ovenfor.

Med et udvidet samlevertestamente kan man sikre sin samlever. Hvor meget du kan testere til din samlever afhænger af, om du har børn. Hvis du ikke har børn, kan du lade hele din arv gå til din samlever. Hvis du har børn, kan du lade ¾ af din arv gå til din samlever.
Ulempen ved et samlevertestamente er dog, at der stadig skal betales boafgift, som i udgangspunktet er 15 %, modsat ægtefæller, som ikke betaler boafgift. Hvis man ikke har været samlevende i to år og ikke har børn sammen skal man endog betale ca. 36,25 % i afgift til staten.

Vær dog opmærksom på at man skal opfylde betingelserne for at indgå ægteskab, for at det er muligt at oprette et udvidet samlevertestamente. Man kan derfor ikke udarbejde et samlevertestamente, hvis eksempelvis den ene part sidder i uskiftet bo eller stadig er formelt gift med en anden.

Gift uden børn

Hvis man er gift, og der ikke er nogle børn, arver din ægtefælle det hele. Du kan dog frit råde over ¾ af arven, hvis du ikke ønsker din ægtefælle skal arve. Uden et testamente vil arven, som din ægtefælle får gå til din ægtefælles arvinger. Hvis der oprettes et testamente, er det muligt at lade arven gå til andre end din ægtefælles arvinger ved din ægtefælles senere død.

Gift med fællesbørn

Hvis I har børn og den ene part dør, vil ½ af arven gå til børnene, hvis der ikke er oprettet testamente. Hvis du vil oprette testamente, kan du frit råde over ¾ af arven. 1/8 af arven er tvangsarv til børnene, mens 1/8 er tvangsarv til ægtefællen. Den længstlevende ægtefælle har dog mulighed for at sidde i uskiftet bo, men dette er ikke altid den mest fordelagtige løsning. Hvis der kun er fælles børn, skal børnene ikke give tilladelse til at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Hvis der oprettes et gensidigt testamente kan ægtefællerne sikre den part, der lever længst uden at længstlevende skal sidde i uskiftet bo. Typisk vil børnene få deres tvangsarv (i alt ¼ af den samlede arv efter første afdøde) og ægtefællen vil få resten. Dette giver bedre muligheder for den længstlevende ægtefælle, hvis ægtefællen er i en alder, hvor det kan blive aktuelt at gifte sig igen på et senere tidspunkt.
Selvom man ikke ønsker at efterlade arv til andre end sine børn og ægtefælle, kan det være fordelagtigt at oprette et testamente, hvori man gør arven til særeje. Dette betyder, at svigerbørn ikke vil få del i arven ved en eventuel efterfølgende skilsmisse.

Gift med særbørn og fællesbørn

Hvis din ægtefælle og dig har særbørn, afhænger deres arv af, hvem der dør først. Hvis din ægtefælle har særbørn kan du ikke sidde i uskiftet bo, uden særbørnenes tilladelse.

Selvom man har boet sammen med sin ægtefælles særbarn hele barnets liv, arver barnet ikke efter stedmoderen eller –faderen. Hvis man ønsker at et særbarn skal arve på lige fod med fællesbørn, er det derfor nødvendigt at oprette et testamente.

Det er også muligt at sikre den længstlevende ved førsteafdødes død, ved at lade denne arve mest muligt. Dette medfører dog at førsteafdødes tvangsarvinger kun vil modtage tvangsarv. Hvis ægtefælles f.eks. ønsker at blive boende i et fælles hus, kan et testamente derfor være nødvendigt.

Da arveforholdene i familier med både fællesbørn og særbørn er uoverskuelige for mange, er det fordelagtigt at få udarbejdet i testamente hos en advokat, således arven bliver fordelt efter jeres ønsker og forhold.

Læs eventuelt mere i vores guide her

http://bobestyrer-advokat.dk