Ægtepagt og særeje
I Danmark får man automatisk formuefællesskab også kaldt fælleseje, når man gifter sig. Det betyder, at alt det i hver især ejer, når I indgår ægteskabet bliver fælles. Det samme gælder det ,I hver især senere erhverver. Ønsker I ikke det, kan I få jeres nuværende og kommende formue gjort til særeje.
Et formuefællesskab hører op i tilfælde af separation, skilsmisse, død, bosondring eller omstødelse. Når et formuefælleskab ophører, opgør man de aktiver og passiver, ægtefællerne har hver især. Det resulterer i en bodel til hver ægtefælle. Hvis bodelen er positiv gives halvdelen til modparten.
Særeje
Ønsker I af den ene eller anden grund ikke at få formuefælleskab ved indgåelse af ægteskab, kan I som tidligere nævnt, hver især gøre hele eller dele af jeres formue til særeje. Det gør man ved at oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt om særeje kan også oprettes af tredjemand. Det kan for eksempel være i forbindelse med en gave eller arv fra forældre, som ønsker at gaven eller arven kun skal tilfalde deres søn eller datter ved en eventuel skilsmisse.
Hvis I har helt eller delvist særeje, skal I ikke dele den del af jeres formue, som særejet gælder, med den anden part, hvis I skulle gå hen og blive skilt. Der er imidlertid flere typer af særeje og alt efter, hvilken type I vælger, kan I bestemme om særejet skal deles i tilfælde af død. Det beskrives nærmere nedenfor.
Når man opretter en ægtepagt om særeje, er det således muligt at bestemme nøjagtig, hvordan formuen skal deles for, at det er retfærdigt set med jeres øjne. Særeje benyttes oftest af ægtepar, hvor der er betydelig forskel på deres formuer og alternativt af par, hvor den ene part har startet sin egen virksomhed. I det sidste tilfælde kan vedkommende dermed være sikker på at beholde virksomheden i forbindelse med en eventuel skilsmisse. Samtidigt er ægtefællen beskyttet mod kreditorer i tilfælde af, at virksomheden ikke går godt.
Hvad kan oprettes som særeje?
Hvis I går med tanker om at oprette en ægtepagt om særeje, er første skridt at tage stilling til, hvad det er I ønsker, at særejet skal dække. Ved et rent særeje vil alt det, I ejer, når I indgår ægteskabet, samt det I erhverver senere være særeje og skal ikke deles med ægtefællen ved et eventuelt skifte. Ønsker I ikke det rene særeje er der som tidligere skrevet flere forskellige alternativer. De forskellige særejeformer kan kombineres. De særejeformer I kan vælge mellem er følgende:
Særejetyper
Alt efter hvilken type særeje, I vælger, har det forskellig retsvirkning. Derfor er det vigtigt at overveje grundigt hvilken type, der passer til jeres situation. Alle særejetyperne er bygget op om skilsmissesæreje, og derfor kan det ikke lade sig gøre at komme udenom særeje ved skilsmisse og separation. Det er en del af alle særejetyperne.
Skilsmissesæreje: Ved denne type særeje er der særeje ved skilsmisse og separation, men ved død er der fælleseje. Det er derfor den mildeste særejetype I kan oprette.
Fuldstændigt særeje: Ved fuldstændigt særeje også kaldet rent særeje er der både særeje i forbindelsen med skilsmisse, separation og død. Det er en type særeje, der ofte oprettes af mennesker oppe i alderen eller i forbindelse med, at den ene ægtefælle er insolvent. Man skal være opmærksom på, at ved et fuldstændigt særeje bortfalder muligheden for at sidde i uskiftet bo for den efterlevende ægtefælle.
Kombinationssæreje: Hvis I vil oprette et kombinationssæreje, er der otte forskellige måder at gøre det på. Den mest anvendte mulighed er den, der kaldes ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Ved den nævnte type gælder det, at den længstlevende har fuldstændigt særeje og formuen til den, der dør først, bliver fælleseje. Det betyder at den efterlevende kan blive siddende i uskiftet bo og, at dennes formue ikke bliver delt. Ved denne type særeje er det ægtefællen, der sikres bedst muligt, hvilket går ud over dine arvinger.
Hvor længe skal særejet gælde?
I skal ved oprettelse af en ægtepagt om særeje også tage stilling til, hvor længe ægtepagten skal gælde. Den kan gælde hele ægteskabet eller det kan være tidsbegrænset. For eksempel kan I have særeje de første 8 år, I er gift, eller særejet kan aftrappes over en periode. I det tilfælde vil det være en kombination af et tidsbegrænset særeje og et brøkdelssæreje. Et aftrapningssæreje kan for eksempel udformes som følgende: De første ti år af ægteskabet kan der gælde særeje for ¾ af hver jeres formue. Det kan ændres til halvdelen, når der er gået 15 år. Herefter kan særejet overgå til fælleseje. Man kan ikke betinge et særeje. Det er således ikke en mulighed, at I for eksempel aftaler at særejet hører op, hvis I får et barn sammen.
Hvordan oprettes en ægtepagt om særeje?
Særeje kan godt kun gælde formuen til den ene af jer. Det betyder således ikke noget, at I ikke begge har særeje. Som ægtefæller skal I dog være enige om, hvilket særeje I vil have og så oprette en ægtepagt, der beskriver dette. Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses i personbogen for at være gyldig. Det er en god ide at kontakte en advokat, når I vil oprette en ægtepagt om særeje. Der er mange juridiske aspekter, der skal tages stilling til.